
Domaine Barmès-Buecher Grand Cru Steingrubler Gewurztraminer 2023
“Domaine Barmes-Buecher har ligget i min topti et stykke tid på flere druesorter, men gewurztraminer er de specielt gode til.” – René Langdahl
Ingen grund til gruble... "Steingrubler" er et absolut must-try for dig, der vil prøve en af verdens største Gewürztraminere. Se lige de ratings... 97 points fra James Suckling og 95 points fra Parker (forrige årg.) er helt ekstremt sjældent at se til en tør Gewürztraminer.
Og Grand Cru "Steingrubler" er blot en af utallige grund til, at vi er ovenud lykkelige for at have fået Domaine Barmès-Buecher i vores sortiment.
Barmès-Buecher er medlem af Alsace Crus Terroirs (ACT) – en sammenslutning stiftet i 2015 af regionens 19 førende producenter, heriblandt Trimbach og Zind-Humbrecht. ACT kan ses som Alsaces pendant til tyske VDP med et kompromisløst fokus på frembringelsen af vine i verdensklasse.
Til denne Grand Cru bruges kun de bedste håndplukkede druer, der høstes fra en mikroskopisk 0,34 hektar stor parcel, som tilsammen kun giver omkring et par tusinde flasker om året. Domaine Barmès-Buecher har været certificeret biodynamiske siden 2001.
Den biodynamiske tilgang kræver en enorm dedikation, hvor omkring 95 % af indsatsen lægges i marken. Men de mange ekstra mandetimer under åben himmel i Vogesernes regnskygge er en investering, der betaler sig. Jordbunden opnår en helt særlig vitalitet, og vinstokkene kvitterer med druer af unik renhed og kvalitet.
De 97 points fra James Suckling til årgang 2023 er fuldt fortjente. Alle vinene fra Maxime og Sophie opnår helt ubegribeligt høje ratings takket være de formidable vejrbetingelser i 2023.
“Maxime and Sophie Barmes of Domaine Barmes-Buecher hit the bullseye with their 2023 vintage.“ – James Suckling
…
Nyd denne Gewurztraminer som en frisk aperitif – eller som gastronomisk ledsager til fede fisk og skaldyr, krydret mad (fx thai, indisk og kinesisk), lette røgvarer, fjerkræ, foie gras, sushi, tapas og intense oste. Serveres let afkølet ved 8-12°C.
Hvordan smager Domaine Barmès-Buecher Grand Cru Steingrubler Gewurztraminer 2023?
Domaine Barmès-Buecher Grand Cru Steingrubler Gewurztraminer 2023 fylder glasset med en let gylden farve... Næsen oser af verdensklasse Gewurztraminer med intense noter af våde roser, tørrede abrikoser, saftige ferskner, litchi, mango samt dybe honningnoter og rygende flintesten. Vinen lander tør og ultrakoncentreret i munden, hvor den elegante frugt breder sig ud i munden. Smagen domineres af tropiske frugter, fersken og abrikoser, der bærer videre til en kilometer lang eftersmag af honning, tørret frugt og et strejf af eksotisk krydderi. Gewurztraminer i mesterlig topklasse fra Barmès-Buecher. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Hvordan er Domaine Barmès-Buecher Grand Cru Steingrubler Gewurztraminer 2023 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Gewurztraminer fra Grand Cru-marken Steingrubler i Alsace. Druerne kommer fra en lille parcel på 0,34 hektar med vinstokke, der har en gennemsnitsalder på ca. 41 år, hvilket bidrager til god koncentration og kompleksitet i frugten. Marken ligger på en sydøstvendt skråning med moderat til stejl hældning, hvilket sikrer optimal soleksponering og en balanceret modning af druerne.
Høsten foregår manuelt (2. oktober 2023) , så kun de bedste druer finder vej til den færdige vin. Mosten gæres ved spontangæring med druernes egne naturlige gærceller, hvilket fremhæver vinens aromatiske kompleksitet og terroirudtryk. Efterfølgende lagres vinen i 6 måneder på de fine gærrester (sur lie) i ståltank, som tilfører en skøn cremet tekstur til vinen.
Den færdige vin har en syre på 4 g/l og et restsukker på 6,4 g/l. Vinen er dermed tør, uden at være knastør.
Druer
GewurztraminerOm Domaine Barmés-Buecher

Vi har længe ledt efter det ultimative topniveau fra Alsace og byder med glæde og stolthed Domaine Barmès-Buecher velkommen i vores sortiment…
“There is no doubt that Barmès Buecher deserves a place among the top 10 producers in Alsace” – Guide to Alsace Wines, Per Warfvinge
“One the most interesting producers in Alsace … These wines are superb.” – Jamie Goode, Wine Anorak
“Maxime and Sophie Barmes of Domaine Barmes-Buecher hit the bullseye with their 2023 vintage.“ – James Suckling
“I have always liked the wines of this biodynamic domaine in Wettolsheim. But I have never been as touched by them as I was this time.” – Robert Parker
Domaine Barmès-Buecher peaker netop i disse år på et så vanvittigt niveau, at det biodynamiske familiehus fra Wettolsheim for alvor kandiderer til titlen som bedste vinhus i hele Alsace…
James Suckling har i skrivende stund anmeldt over 200 Alsace-vine fra årgang 2023, og resultatet taler for sig selv: Årgangens største Riesling – og den eneste med perfekte 100 point – kommer fra Barmès-Buecher. Men det stopper ikke her. Porteføljen dominerer stort med den (delt) bedste Pinot Noir (99 point), den (delt) næstbedste Gewurztraminer (98 point) samt regionens bedste Pinot Blanc (96 point) og regionens bedste Sylvaner (95 point). Glemte vi Pinot Gris? 96 point! Det er en historisk magtdemonstration over hele linjen.
Biodynamisk Spitzenklasse!
Domaine Barmès-Buecher blev etableret i 1985, da Geneviève Buecher og François Barmès ved deres ægteskab havde forenet de to traditionsrige Alsace-familiers jordbesiddelser.
François Barmès var en visionær pioner. På et tidspunkt, hvor Alsace-vin primært drejede sig om om druenavne (Riesling, Pinot Gris osv.), begyndte han allerede sidst i 1980’erne at vinificere sine parceller separat for at bevise, at Riesling fra Leimental ikke smagte som en Riesling fra Rosenberg.
Denne optagethed af terroiret førte ham naturligt til biodynamikken. Som en af regionens første vinmagere påbegyndte han i 1998 omlægningen af sine 16 hektar, og familiens vingård blev biodynamisk certificeret fra årgang 2001. I løbet af det næste årti fik han ført Domaine Barmès-Buecher op blandt de bedste vinhuse i Alsace. Men så rammer tragedien… Under vinhøsten i 2011 bliver François Barmès dræbt i en ulykke.
Midt i den dybe sorg må det helt unge søskendepar, Maxime og Sophie, rykke tæt sammen med deres mor, Geneviève, i et forsøg på at drive domænet videre. Mens Sophie styrer den forretningsmæssige del, hyldes Maxime nu som en af de mest talentfulde vinmagere i sin generation, der mod alle odds har formået at løfte sin fars arv til nye højder.
Eliten af Alsace
Domænet ejer i dag 18,5 hektar fordelt på nogle af de fineste marker i Alsace, fremfor alt Grand Cru-trioen Hengst, Pfersigberg og Steingrubler. Barmès-Buecher er medlem af Alsace Crus Terroirs (ACT) – en sammenslutning stiftet i 2015 af regionens 19 førende elitehuse, heriblandt Trimbach og Zind-Humbrecht. ACT kan ses som Alsaces pendant til tyske VDP med et kompromisløst fokus på frembringelsen af vine i verdensklasse.
Den biodynamiske tilgang kræver en enorm dedikation, hvor omkring 95 % af indsatsen lægges i marken. Men de mange ekstra mandetimer under åben himmel i Vogesernes regnskygge er en investering, der betaler sig. Jordbunden opnår en helt særlig vitalitet, og vinstokkene kvitterer med druer af unik renhed og kvalitet.
I vinkælderen arbejder Maxime med terroirets og kælderens naturligt forekommende vildgær. Langsomme presninger på op til 15 timers varighed frigør den mest delikate druemost, som ved tyngdekraftens hjælp og uden brug af pumper overføres til gæringsbeholderen. Spontangæringen sker langsomt og køligt med minimal intervention, men udført med en ekstrem teknisk præcision. Ligesom i vinmarken følger alt arbejde i kælderen den biodynamiske månekalender.
Husets hvidvine fordeler sig på tre primære serier:
”Vins de fruits”: Modner på ståltank for at frembringe maksimal frugtcharme og uimodståelig drikkeglæde i deres ungdom.
”Vins de Terroirs”: Fra enkeltmarker som Leimental, Rosenberg og Clos Sand. Modner 10-12 mdr. på store eller mellemstore egefade i kontakt med gærresterne (Gewurztraminer modner kortere på stål). Terroirprægede og gemmeværdige vine, der kan sammenlignes med Premier Cru.
”Grand Crus”: Toppen af kransekagen fra supermarkerne Hengst, Steingrubler og Pfersigberg. Riesling hviler hele 16 måneder på store foudres med bærmekontakt. Fra og med 2022 har husets Pinot Noir fra Hengst også opnået officiel status af Grand Cru.
Passionen for Pinot Noir!
Forbindelsen til Bourgogne løber i familiens blod. Maximes oldemor arbejdede for legendariske Marquis d'Angerville i Volnay, og hver nytårsaften modtog hun en kasse vin som tak. François voksede op med smagen af de fineste vine fra Volnay, hvilket plantede en livslang passion for Pinot Noir. Sønnen Maxime blev i en tidlig alder sendt til oplæring hos netop Marquis d’Angerville, der leverede klonerne til Barmès-Buechers nu ældste Pinot Noir-vinstokke, som Maximes bedstefar plantede i 1964. Nye plantninger sker med ”massal-selektioner” direkte fra superstjernen Clos des Epeneaux i Pommard.
I dag hersker der ingen tvivl om ejendommens kvalitet. Som et alsacisk fyrtårn leverer Barmès-Buecher i disse år det ypperste af, hvad biodynamisk landbrug og passioneret håndværk kan præstere.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener














