





Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025
Pouilly-Fuissé 1er Cru... Sydbourgognes svar på Meursault!
Danske bourgognefans betaler nemt 400-500 DKK flasken for Pouilly-Fuissé med ophøjet status af 1er Cru – og så har vi ikke engang inkluderet prestigekategoriens dyreste vine!
Da vi introducerede Bertrand de Moncenys hvide bourgogne forsvandt samtlige flasker, før vi overhovedet nåede at tænke på prøver til anmelderne...
Nu returnerer markedets nok bedste Pouilly-Fuissé 1er Cru-køb med et brag – i den fremragende 2025-udgave, der byder på smørcremet Chardonnay med en for årgangen karakteristisk rigdom i frugten. Og også terroirmæssigt er vi i den burgundiske topklasse...
2025-udgaven byder på kalkstensmineralske lækkerier fra 50 år gamle vinstokke på de tre 1er Cru-klassificerede enkeltmarker Vers Cras, Perrières og Pouilly. I kælderen forædles denne udsøgte Chardonnay med smørfedme og ristede brødnoter fra den 10 måneder lange modning i kontakt med de fine gærrester.
Historien bag Pouilly-Fuissé 1 er Cru
Efter 12 års undersøgelser og kvalitetssikring har de franske vinmyndigheder omsider tildelt Pouilly-Fuissé velfortjent 1er Cru-status – en historisk blåstempling af områdets absolutte topkvalitet. Opgraderingen har ligget i kortene, lige siden Robert Parker gav sin første perfekte 100-point-score til en Chardonnay fra burgundiske Pouilly-Fuissé.
Dog må op mod 80 % af distriktets hvidvine fortsat bære basisbetegnelsen Pouilly-Fuissé. Kun 22 særlige enkeltmarker (climats) er nemlig udvalgt til "Premier Cru", og priserne på disse prestigefyldte topvine stiger støt…
Bertrand de Monceny leverer her en Pouilly-Fuissé 1er Cru på et niveau, der matcher mange fornemme hvidvine fra Meursault og Puligny-Montrachet i hundedyre Côte de Beaune… Stærkt begrænset mængde!
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, cremede svamperetter og faste, nøddeagtige oste. Serve ved 10-13°C.
Hvordan smager Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025?
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru "Sur la Roche" 2025 præsenterer sig med flot fedme og elegante gyldengrønne glimt i glasset… Næsen drager dig ind i et intenst og delikat duftunivers af grillet citrusfrugt, pære, honningmelon, fersken og lidt tropisk ananas, der toppes med fine mineralske anstrøg af saltet grape og våde sten samt delikate strejf af ristet brød fra modningen… I munden afspejler den lækkert cremede tekstur topårgangens særlige rigdom og frugtfylde, mens den friske mineralitet fra det relativt højtliggende Premier Cru-terroir spiller smukt sammen med diskrete nøddestrejf. Hele herligheden kulminerer i en lang, elegant mundrensende og fornemt balanceret finish. Sådan smager fremragende Pouilly-Fuissé Premier Cru! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025 passer godt til...
Hvordan er Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025 fremstillet?
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025 er skabt på 100 % Chardonnay, som teamet bag Bertand de Monceny håndplukker fra 50 år gamle vinstokke på de tre Premier Cru-klassificerede enkeltmarker Vers Cras, Perrières og Pouilly. Efter gæringen med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank forbliver hvidvinen 10 måneder i kontakt med de fine gærrester, der føjer smørfed tekstur og ekstra komplekse, ristede brødnoter til smagen.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener
Stregkode















