
Faugeres Blanc 2019
Udgået restparti fra 2019… Skal du opleve sjælden, kældermodnet hvid Bordeaux fra ikoniske Château Faugères, så er det her sidste udkald.
Det verdensberømte Grand Cru Classé-slot i Saint-Émilion besluttede tilbage i 2020 at satse hele butikken på deres luksuriøse rødvine og dermed stoppede de produktionen af den hvide Château Faugères. Den nu hedengangne parcel på 1,65 hektar leverede ellers en trio af guddommelige Sauvignon Blanc-, Sémillon- og Sauvignon Gris-druer. Vi har opkøbt de sidste rester af deres kældermodnede årgang 2019 med en kæmpe restudsalgs-rabat.
Set i bakspejlet var det måske ikke den rigtige beslutning at droppe hvidvinen nu, hvor vi i dag er vidner til en historisk afsætningskrise for rød Bordeaux, så hvem ved, om vinen en dag gør comeback? Uanset hvad glæder vi os over at kunne tilbyde så unik en pris på så lækker hvid Bordaeux!
Bag vinen står Silvio Denz, den visionære ejer af Château Faugères og Lalique-koncernen, som gennem massive investeringer har løftet slottet til en af Saint-Émilions mest anerkendte adresser. De kalkholdige jorde, den kompromisløse selektering af druer og det ikoniske vineri skaber her en hvidvin med langt større ambitioner end den gængse ”Bordeaux Blanc”.
Årgang 2019 er sammensat af 34% Sémillon, 33% Sauvignon Blanc og 33% Sauvignon Gris. Vinen er vinificeret og modnet 100% på ståltanke for at bevare druernes rene frugtudtryk og områdets karakteristiske mineralitet. Resultatet i glasset er en kompleks hvid Bordeaux med cremet og fyldig frugtpower takket være den høje andel Sémillion. Det hele balanceres smukt af aromatiske noter af hvide forårsblomster, nyplukket mynte, saftige stenfrugter og kalket mineralitet fra Sauvignon Blanc og Sauvignon Gris.
Du har ikke smagt toppen af Bordeaux, før du har oplevet kældermodnet hvidvin fra et af Saint-Émilions bedste slotte.
Nyd vinen til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, tapas, sushi, grillede asparges samt nøddeagtige oste. Servér ved 10-12°C.
Hvordan smager Faugeres Blanc 2019?
Château Faugères Blanc 2019 præsenterer sig med en smuk let gylden farve i glasset… Duften åbner med en indbydende duft af moden citrus, saftig pære, hvide ferskner og grønne æbler ledsaget af florale noter og et strejf af frisk mynte. De ekstra år på flaske har tilføjet spændende nuancer af honning og bivoks som kendetegner stor kældermodnet hvid Bordeaux. I munden fremstår vinen både fyldig, cremet og elegant med en flot balance mellem moden frugt, livlig syre og kalket mineralitet. Noter af citrus, stenfrugt og friske urter glider over i en lang, harmonisk og let saltet afslutning. Skal du nå at opleve de sidste flasker fra den forrygende årgang 20219? Så er det nu! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Hvordan er Faugeres Blanc 2019 fremstillet?
Druerne til Château Faugères Blanc 2019 høstes manuelt ved optimal modenhed fra slottets blot 1,65 hektar beplantet med hvide druesorter. Efter en skånsom presning gennemgår mosten temperaturkontrolleret gæring for at bevare druernes aromatiske friskhed og terroirets karakteristiske mineralitet.
Vinen er sammensat af et klassisk hvidvins-Bordeaux-blend med 34% Sémillon, 33% Sauvignon Blanc og 33% Sauvignon Gris. Efter gæringen modner vinen udelukkende på ståltanke, hvor dens rene frugtprofil, spændstige syre og mineralske karakter bevares optimalt. Under lagringen hviler vinen på de fine gærrester, hvilket bidrager med ekstra tekstur og cremethed.
Resultatet er en usædvanligt ambitiøs Bordeaux Blanc med både koncentration, finesse og imponerende lagringspotentiale.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Syreindhold





