





Dominio del Aguila Ribera del Duero Gran Reserva Hoyo Muerto "Dødens Mark" 2018 ØKO
“Hoyo Muerto 2018 is a special and exclusive wine of which we have made a single barrel for our friends at Supervin.” – Dominio del Aguila
Hvornår har du sidst smagt en ”single barrel” Ribera del Duero med hele 81 måneders fadlagring – altså næsten syv år?
”Hoyo Muerto”. "Dødens mark". En unik Ribera del Duero-forestilling forbeholdt ganske få Ribera del Duero-fans. Den ikoniske 100 points kult-producent har nemlig kun lavet ét enkelt fad svarende til 270 flasker af denne utrolige vin.
Nu har du chancen for at få del i disse eksklusive luksusflasker – der i topåret 2018 er opgraderet med hele 21 måneders ekstra fadlagring i forhold til forgængeren.
Vinen bærer det drabelige tilnavn ”dødens mark”, da druerne kommer fra en af de mest ekstreme og kolde enkeltmarker i Ribera del Duero, hvor temperaturerne kan komme ned på -15 grader, hvilket i spansk sammenhæng er ganske uhørt. Det kølige mikroklima sikres af en dyb og mørk fyrretræsskov samt iskolde vinde fra bjergkæden ”Sierra de la Demanda”, der tilsammen giver en ganske langsom modning af druerne. Det er derfor i reglen den sidste parcel, som høstes hvert år hos Dominio del Aguila.
Den 0,42 hektar lille dræber-mark er plantet i 1959 af Jorge Monzons bedsteforældre, Eusterio og Jose María. Her står hovedsageligt Tempranillo, men også små mængder af den sjældne og eftertragtede hvidvinsdrue, Albillo Mayor, der også indgår i Aguilas hvidvinsflagskib.
Ingen anmeldere har fået mulighed for at smage vinen – alle flasker står i vores kælder.
Det her er Ribera del Duero Gran Reserva i samme luksusklasse som Aguilas ikoniske 100-point-vine, Peñas Aladas og Canta La Perdiz, toppet med endnu længere fadlagring.
Robert Parker må dog til lommen for at trykprøve 100-point-potentialet... Denne uforglemmelige Ribera del Duero-oplevelse er nemlig udelukkende forholdt Supervins trofaste kunder… Skål!
…
Nyd den uforglemmelige Gran Reserva til det bedste lam eller krogmodnet oksekød du kan finde! Alternativt kan du matche den med and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Serveres ved 16-18°.
Hvordan smager Dominio del Aguila Ribera del Duero Gran Reserva Hoyo Muerto "Dødens Mark" 2018 ØKO?
Vinen sejler dyster og majestætisk rundt i glasset med en dyb blommerød farve... ”Hoyo Muerto” åbner showet med den vildeste Ribera-duft af violer, røde roser, chokoladedyppede solbær, brombær, kirsebær og saftige blommer, der indhylles i mineralsk skovbund, nymalet arabica-kaffe, vanilje, cedertræ, cigarkasse og trøfler fra den 81 måneder lange luksus-fadmodning... Vinen rammer tungen med den pureste og silkebløde Ribera del Duero-frugt som følge af den langsommelige gæringsproces. Smagen domineres af Tempranillo’ens mørke frugt, men man mærker også den friske og florale finesse fra de grønne Albillo-druer. Endeløs finish med tårevædende kompleksitet i form af selvopløsende, silkefine tanniner, udsøgte fadkrydderier, nuanceret powerfrugt og burgundisk skovbund… En eksklusiv Ribera del Duero-oplevelse kun forbeholdt Supervins vinfans – drik mesterværket nu eller gem det +25 år fra høståret.
Dominio del Aguila Ribera del Duero Gran Reserva Hoyo Muerto "Dødens Mark" 2018 ØKO passer godt til...
Hvordan er Dominio del Aguila Ribera del Duero Gran Reserva Hoyo Muerto "Dødens Mark" 2018 ØKO fremstillet?
Hoyo Muerto 2018 er skabt på primær Tempranillo, som høstes fra 0,42 hentar på parcellen Hoyo del Muerto i 845 meters højde. Druerne fra dette kølige terroir er i reglen de sidste, der høstes hos Dominio del Aguila, der beskriver udvælgelsesprocessen som decideret udmattende. De to druesorter, Tempranillo og den grønne Albillo Mayor, vinificeres sammen for at få opnå en bedre gengivelse af terroiret. Efter høsten den 13. oktober 2018 placeres de hele drueklaser i cementkar, hvor de frem til 27. oktober fodtrædes dagligt – 15 minutter morgen og 15 minutter eftermiddag. Efter hver fodtrædning hældes spande med den gærende most tilbage udover skallerne for optimal ekstraktion af smag, karakter og tanniner! Herefter endt gæring omstikkes rødvinen et brugt fransk egetræsfad i Aguilas underjordiske kældre, hvor den gennemgår den malolaktiske gæring. Herefter følger yderligere to omstikninger til andre franske fade (hhv. juni 2019 og november 2022). Den 1. september 2025 – efter vanvittige 81 måneders fadlagring – er Hoyo Muerto 2018 omsider klar til manuel flaskning. Vinen er aftappet uden klaring og filtrering. Produktionen begrænser sig til 270 flasker.
Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af Jorge Monzón.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold




















