
Klassiker Rød Smagekasse
Smagekassen er senest opdateret den 21-10-2026
Barolo, Brunello, Bordeaux, Châteauneuf-du-Pape, Ribera del Duero OG Bourgogne. Ja, du læste rigtigt. Verdens mest berømte og klassiske vinområder, kendt for kvalitet, prestige og ikke mindst astronomisk høje priser i mange tilfælde… Nu er de samlet i én smagekasse - men til vaskeægte SUPERVIN-PRIS! Aldrig før har en smagekasse af denne kaliber kunnet lade sig gøre.
Her får du de allerbedste value-vine med topratings til de allerbedste priser ved køb af bare én flaske af hver! Det kalder vi ”Klassiker smagekassen”.
Det her er måske den vildeste smagekasse, vi nogensinde har sammensat. Køb før det er for sent.
Smagekassen indeholder:
1 fl. Xavier Chateauneuf du Pape "L'Exclusive" NV
"95 point.... med denne nye L’Exclusive, samler Xavier Vignon fire årgange til en vin, der har et imponerende niveau til prisen ... Den ultimative kombination af saftig frugt, behagelig power, varme efterårsnoter og elegant dybde" - Flaskehalsen
"94 point. Fyldig og generøs Châteauneuf-du-Pape... ★★★★★★ 6/6 stjerner (Value for money)" - Vin.connaisseur
"93 point" - Winewherever, Rasmus Christensen
"93 point. Champagne inspireret multi-årgang af Chateauneuf du Pape ... Kraftfuld sydrhone til en ganske fornuftig pris!" - Vinonyme
"93 point" - Houlberg
Châteauneuf-du-Pape møder Champagne… Ny mesterlig multi-vintage cuvée fra Xavier Vignon.
100 points-vinmageren, Xavier Vignon, er notorisk kendt for ikke at følge ”den sikre vej”. Han søger altid at eksperimentere med nye måder at fortolke Châteauneuf-du-Papes terroir på. Det her må være hans mest spændende cuvée til dato, hvor han henter inspiration fra Champagne til at skabe denne særproduktion.
Og nu skal du holde fast.
Til vinen sammenstikker Xavier fire forskellige årgange – 2020, 2022, 2023 og 2024 – som hver især bidrager med noget forskelligt til den færdige vin.
De sidste 10 % henter Xavier fra hans helt særlige Châteauneuf-du-Pape-solera som han har holdt i gang siden 2001 og består udelukkende af udvalgte topårgange fra 2001, 2007, 2010, 2016 og 2023. Præcis som reservevin kan skabe kontinuitet og kompleksitet i Champagne, bruger Xavier sin solera til at bygge bro mellem årgangene og give L’Exclusive endnu flere lag.
“Using Champagne blending methods in Châteauneuf-du-Pape is an everyday excitement as it triggers an exceptional potential to the wines.” – Xavier Vignon
Selve frugten selekteres fra hele 40 parceller, hovedsageligt i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape, hvor kalksten, rullesten og den berømte røde sandsten føjer et væld af forskellige nuancer til den endelige vin. Hver årgang modnes individuelt en blanding af beton, demi-muids, egetræsfade og foudres i gennemsnitligt 15-18 måneder, inden Xavier foretager det endelige sammenstik.
Resultatet er en Châteauneuf-du-Pape, der på smukkeste vis kombinerer appellationens berømte solmodne frugtpower med friskhed, kompleksitet og silkefine tanniner.
1 fl. Terzetto Barolo 2022
"93 point. Uhmmm jeg elsker bare duften af Barolo ... pænt parfumeret, hvor alle de klassiske noter kommer frem med violer, rosenblade, tørrede blomster, læder, ung balsamico samt fennikel og lakrids ... ved 6 styk prisen får du faktisk meget fin og lækker Barolo til kriminelle priser." - Houlberg
"92 point. En klassisk og elegant Barolo med masser af kirsebær, krydderi og dybde." - Dorthe Kristine
"91 point" - Winewherever, Rasmus Christensen
"90 point" - James Suckling
“Excellent Vintage” – Wine Enthusiast Vintage Chart (årgangsskema, Barolo 2022)
Ny årgang af Danmarks nok allerbedste Barolo til prisen!
Wine Enthusiast giver Terzetto Barolo 92 point i den senest bedømte årgang – ved en release-price på $38, svarende til næsten 250 DKK flasken. Wine-Searcher bekræfter internationale priser, der hos de aktuelle forhandlere ligger mellem 225 og 258 DKK.
Den store italienske rødvin har formentlig være tiltænkt kunder i USA, hvor Terzetto er et kendt Barolo-navn. Men grundet uro på markedet har producenten tilbudt os dette Barolo-restparti til en ekstra god pris – som nu kommer vores hurtigste kunder til gode.
År for år løfter winemaker Antonio Sperone niveauet på familiens klassiske old school-Barolo, der i den nye 2022-årgang rammer et triumferende lækkert udtryk. Og toppet med 3 års fadlagring, det dobbelte af minimumskravet, er kompleksiteten, smagsdybden og finessen helt uhørt for prislejet.
Den ekstra lange modning sker på klassiske slavonske egetræsfade, der bedre end alle andre lader Nebbiolo-druen og terroiret komme til udtryk....
Resultatet er en 24-karat Barolo-oplevelse til så stærkt konkurrencedygtig en pris, at vi uden tøven giver dig Supervins unikke smagegaranti en af DK’s absolut bedste Barolo-values!
1 fl. Il Posto Segreto Brunello di Montalcino DOCG 2021
"95 point. Brunello er Toscanas elegante diva..." - Dorthe Kristine
"95 point. Her har vi fat i en Brunello, lavet under andet label, af en topproducent som jeg godt tør sige har styr på sit håndværk … Nøøøj - hvor smager det fuldstændig fremragende." - Vinonyme (Tidl. årgang)
"95 point. Det her er en anbefaling!" - Winewherever, Rasmus Christensen (Tidl. årgang)
"94 point" - Vin.connaisseur (Tidl. årgang)
"94 point" - Houlberg (Tidl. årgang)
"94 point" - Flaskehalsen (Tidl. årgang)
"Il Posto Segreto" er tilbage i den monumentale Brunello-årgang 2021!
”There is something unmistakably classical about Brunello di Montalcino 2021 … I recommend buying this vintage. I prefer it to more recent ones, including 2018, 2019 and 2020.” – James Suckling
På etiketten står der - oversat fra italiensk - "Det hemmelige sted" og bag det kryptiske navn gemmer sig den vildeste Brunello di Montalcino, vi nogensinde har solgt til prisen!
For godt et års tid siden bliver vi kontaktet af en af Montalcinos helt store kanoner – faktisk så stor, at deres brunelloer har + 30 ratings i intervallet 95-100 point – alene hos James Suckling.
Den dalende eksport til store markeder som USA og Kina har bragt dem i en svær situation, idet deres Brunello di Montalcino, husets største indtægtskilde, er hårdt ramt.
Vinen sælges på det internationale marked til mellem 350-600 DKK, men de mangler fortsat købere til trods for, at vi nu taler om den hypede årgang 2021. De har igen tilbudt os at købe en stor del af produktionen til en stærkt reduceret pris. Men på meget strenge betingelser – da de for alt i verden ikke vil kompromittere deres luksusbrand:
Vi skal i samarbejde med vinhuset designe vores egen label, der skal tilpasses deres lokale specifikationer og reglementer. De påsætter labels og pakker vinene i neutrale 6 styks kasser. Vi må heller ikke nævne deres brand i markedsføringen – eller referere til originalvinens internationale ratings.
I forrige årgang sendte vi Il Posto Segreto ud til de danske vinjournalister, der blandt hovedrystende bemærkninger over prisen uddelte 2 x 95 points. Bare vent til du smager den klart større årgang 2021.
Det her er en Brunello di Montalcino-value til historiebøgernes forsider – og det giver vi dig uden tøven Supervins unikke smagegaranti på.
1 fl. Diane de Belgrave Haut-Médoc 2018
"92 point. Moden Haut-Médoc til 79,95 DKK er næsten absurd meget vin for pengene. ★★★★★★ 6/6 stjerner (Value for money)" - Vin.connaisseur
"92 point. En sjælden mulighed for at få moden Haut-Médoc i et prisleje, hvor flasken ikke behøver gemmes til den helt særlige lejlighed." - Flaskehalsen
"91 points. Full body, creamy tannins that are polished and refined and a beautiful finish." - James Suckling
"91 point" - Decanter
"91 point" - Revue du Vin de France
OBS Vinen har 2 forskellige officielle labels. Vi sælger dem begge.
Et af Supervins ”all time” bedste vintilbud er nu tilbage… Efter mere end et års ventetid har Grand Cru Classé-slottet Château Belgrave har givet os adgang til et sjældent kælderparti af slottets anden vin ”Diane de Belgrave” fra kanonårgangen 2018. Topanmeldt internationalt af både Decanter, James Suckling og Revue de Vin de France.
Vores pris afspejler, hvor dyb Bordeaux’ afsætningskrise er. I Frankrig og resten af verden sælges nøjagtig samme årgang med en gennemsnitspris i underkanten af 200 DKK.
Efter 8 år på fad og flaske i Château Belgraves luksuskælder har vinen kurs mod sit livs topform og med superårgangens topfrugt er der god grund til at tro, at kvaliteten trumfer de tidligere udgaver, som scorede 95 points og en titel som ”DK’s bedste vin under 100 kr.”
Kun et smalt vandløb adskiller Château Belgrave fra at tilhøre prestigiøse Saint-Julien, og med sit exceptionelle terroir på 23-26 meter dybe grusbanker er slottet (i den grad!) sin klassificering som 5. Cru Classé værdig. Og meget apropos, så er Belgrave et af meget få slotte, der har bibeholdt samme terroir siden 1855-klassifikationen!
Mens Belgrave er opkaldt efter sit grusholdige terroir, har vinen ”Diane de Belgrave” navn efter den romerske jagtgudinde som en historisk reference til slottets fortid som jagtpalæ.
Over de seneste årtier har seriøse investeringer fra mark til vineri, sammen med brugen af 100-point-stjernen Michel Rolland i vinkælderen, løftet kvaliteten til et historisk niveau:
”This remains one of the best value for money classified wines in the Médoc.” – Decanter
Château de Belgrave understreger, at Diane de Belgrave er fra samme bæredygtigt dyrkede terroir, og skabt med samme omhu, som samme slots 5. Grand Cru Classé… Det her er unik value!
1 fl. Isaac Fernandez Ribera del Duero “By Isa” 2023
"94 point. Det er sjældent at finde en Ribera del Duero, der har pondus og karakter, og som stadig har en tilbudspris, der gør den relevant som hverdagsvin ... Den store Ribera-fylde, den mørke Tempranillo-frugt og krydderierne giver en langt mere ambitiøs oplevelse, end prisen antyder." - Flaskehalsen
"91 point" - Vin.connaisseur
"★★★★★★ 6/6 stjerner (Value for money) Mørk og generøs Ribera del Duero... Til 69,95 DKK er det ganske enkelt imponerende" - Vin.connaisseur
Ultimativt Ribera del Duero-køb fra en af Spaniens ikoniske vinmagere!
Vi har i et års tid jagtet vinen, der sætter en ny standard for klassisk fadkrydret Ribera del Duero til menneskepenge. Et utal af vinprøver er testet, sammenlignet og ikke mindst vejet op mod konkurrenternes stærkeste kort – og vi mener nu at stå med den ultimative vindertrumf…
Isaac Fernandez Ribera del Duero ”By Isa" 2023 kombinerer stor frugtpower med lækre krydderier fra luksusmodningen på franske og amerikanske egetræsfade. Det hele er eksekveret til UG med kryds og slange – og signeret af en af Spaniens mest berømte og feterede vinmagere.
Isaac er oplært under sin onkel Mariano García Fernández – den legendariske vinmager, der i 30 år stod bag Spaniens mest mytiske kultvin, Vega Sicilia.
Som sin onkel er Isaac uddannet ønolog i Madrid, og da Mariano senere grundlægger sit eget berømte projekt, 100-point-huset Bodegas Mauro længere nede ad Duerofloden, tager nevøen Isaac plads ved hans side.
Efter 21 års læretid hos sin legendariske onkel, og efter at have været hyldet i Wine Spectator som en af ”Spaniens mest lysende, unge vinmagerstjerner”, har Isaac for længst etableret sig i toppen af Ribera del Dueros vinhierarki – og laver i dag Ribera del Duero i eget navn med internationale topratings helt op til 96 point.
Du vil formentlig søge forgæves efter information online om vinen ”By Isa". Dels fordi vi stort set er eneforhandlere, og dels fordi Isaac har lavet vinen på en hemmelig adresse i Villatuelda, hvor han selv er tilknyttet som konsulterende ekspert-winemaker!
Men tag ikke fejl. Som vores leverandør med glimt i øjet skriver i en email, er denne Ribera del Duero så opsigtsvækkende og exceptionel til prisen, at hun direkte har måttet advare Isaac…
”Jeg har sagt til ham, at han ikke vil få mange venner i Ribera med så superb en kvalitet til den pris…”
Oversat til godt nordjysk… Ribera-fan, smid hvad du har i hænderne, det er tid til at fylde kurven og vinkælderen!
1 fl. Bertrand de Monceny Bourgogne Pinot Noir 2022
"94 points. Om et år smager den her vin fuldfedt af 200 DKK flasken. 2022 er et top år, elegant og fast, og dermed guf for kendere. Det er sådan, vi køber vin til kælderen." - Vin-Top-10.dk
"93 point. Der er Bourgogne, der tømmer bankkontoen – og så er der denne lille franske frækkert, der giver overraskende meget Bourgogne for pengene ... Årgang 2022 regnes af mange som en af de stærkeste Bourgogne-årgange i nyere tid, og til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker er det her tæt på uhørt god værdi" - Dorthe Kristine
"92 point. Hvem elsker ikke en god Bourgogne? Og hvem elsker ikke en virkelig god Bourgogne til prisen? Jeg ved, at jeg gør - denne fra Bertrand de Monceny er et godt eksempel." - Mad og Monopolet
"★★★★★★ 6/6 (Value for money)" - Vin.connaisseur
Som om alting var magisk… Bourgognebønderne kunne i 2022 plukke Pinot Noir i en superkvalitet, der for længst har sikret årgangen en plads i historiebøgerne.
"I can say with confidence that 2022 is the best vintage for Burgundy in a very long time" – James Suckling
”Burgundy 2022 is shaping up to be excellent” – Wine-Searcher
“The potential is there to make 2022 a great vintage” – Vins de Bourgogne
Nu har vi skaffet det perfekte eksempel – til en pris, vi aldrig havde troet mulig at forhandle hjem. Men partiet er begrænset.
Bertrand de Moncenys pragtfulde røde bourgogne kommer fra 30 år gamle vinstokke i den nordlige – og bedste – del af Côte Chalonnaise, nær prestigefyldte Rully og Mercurey.
Selvom både Rully og Mercurey hyldes af eksperter, fra Robert Parker til Masters of Wine, for at levere nogle af de bedste vinkøb i hele Bourgogne – så finder du ikke nogen af dem bare tilnærmelsesvist så billigt som lige her!
De håndplukkede og siden håndsortede druer gennemgår fuld afstilkning, før rødvinen gærer frugtbevarende og gennemgår en 9 måneder lang modning, der fremelsker de fineste og mest silkebløde tanniner i mands minde...
Resultatet er en rød bourgogne med supersaftig bærfrugt à la Mercurey og Rully – leveret til en brøkdel af prisen. Først til mølle!