





Mare Meua Pinot Noir Rosé 2025
Flydende sommerstemning hældt på flaske!
Den har været testvinder som bedste rosé til prisen. Den har scoret 6 ud af 6 mulige stjerner bedømt på value – og helt op til 94/100 point målt på ren og skær kvalitet.
Alligevel vover vi pelsen... Mare Meua er aldrig smagt bedre end i denne nye årgang!
Pivlækker, pivbillig, pink Pinot Noir… De mange fans af en af vores største rosé-succeser nogensinde kan roligt finde glassene frem og storglæde sig til den rislende lækre, dugfriske 2025-udgave.
Opskriften på succesen findes i den luksuriøse og silkebløde smag fra Pinot Noir-druen, der normalt er forbeholdt langt dyrere vine fra Champagne og Bourgogne...
Pinot Noir-druerne selekteres fra vinmarker ud mod den kølige spanske Middelhavskyst, hvilket gør denne roséherlighed ekstra læskende med spandevis af vandmelon, jordbær og friskplukkede ferskner.
Vi har igen i år investeret stort, så prisen kan presses heelt ned, hvor det bliver rigtig sjovt. Smagen af sol, sommer og havfrisk mineralitet...
…
Nyd den som en frisk aperitif eller til sprøde salater, sushi, tapas, fisk og skaldyr, fjerkræ samt lette asiatiske retter. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Mare Meua Pinot Noir Rosé 2025?
Mare Meua 2025 står brillant laksefarvet i glasset... Næsen lover ekstremt lækker Pinot Noir med indsmigrende aromaer af hybenrose, jordbær i fløde, rabarber, vandmelon, nektarin, våde sten og saltet havbrise... I munden blød som silke med topdruens delikate frugt i veloplagt form. Roséens afrundende mundfornemmelse vækkes elegant til live med en vibrerende friskhed på tungen... Eftersmagen slutter elegant saltet og mineralsk. Pinot Noir-rosé af denne kaliber i dette prisleje? Det burde, som anmelderne har påpeget, nærmest ikke være muligt! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Mare Meua Pinot Noir Rosé 2025 passer godt til...
Hvordan er Mare Meua Pinot Noir Rosé 2025 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra Valencia-områdets kystnære vinmarker, som ligger ud mod det tempererende Middelhav i det østlige Spanien. Mare Meua er fremstillet i en ren og forfriskende stil, hvor frugtbevarende temperaturstyring under gæringen giver en ren og autentisk gengivelse af den populære druesort, Pinot Noir.
Druer
Pinot NoirOm Torre Oria

I 1897 så vineriet Torre Oria dagens lys, og huset blev grundlagt af familien Oria de Rueda, der i dag regnes for en af de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
Torre Oria viste sig at få stor succes med deres mousserende vine og var de første uden for Catalonien, som fik licens til at lancere dem som cava. Det erfarne vinhus producerer dog også rødvine og hvidvine af solid kvalitet – altid med fokus på value-for-money og optimal drikkeglæde. Hele verden er Torre Orias legeplads, og de eksporterer til mere end 40 lande verden over, der dermed får lov til at nyde godt af vinene.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener

















