
Niepoort Vintage Port 2007 i 3 styk trækasse
Hyldet af portvinsguruen Roy Hersh (For the Love of Port) som næstbedst af samtlige markedets Vintage Ports i den store 2007-årgang… Foran snart sagt alle de andre store navne!
Niepoort formår måske bedre end noget andet portvinshus at forene en massiv smagsdybde og frugtkoncentration med en udsøgt, silkeblød tekstur og frisk mineralsk elegance, som man – en smule ude af kontekst – næsten kan kalde ”burgundisk”…
“Niepoort is to Vintage Port what Krug is to Champagne. They are both small houses in a world dominated by large competitors but they are producing outstanding wines which very few can match.” - James Suckling
Den her portvin skal simpelthen opleves! Vi taler absolut topfrugt fra 70 år gamle vinstokke, der har rødderne begravet den bedste skiferjord omkring Pinhão og Pisca. Robert Parker kaldte vinen ”one of the stars of the vintage” ved frigivelsen. Nu – efter næsten 20 år i kælderen – viser den i glasset, at hverken Niepoort eller årgang 2007 må gå nogen portvinfans næse forbi…
“2007 is one of the great Port vintages.” - PortDB
“98 points. Structured yet refined” – Wine Spectator Vintage Chart (årgangsbedømmelse 2007)
“96 points. Extraordinary” – Robert Parker Vintage Chart (årgangsbedømmelse 2007)
Det er svært at overdrive, hvor stort et navn Niepoort har skabt sig, uanset om vi taler traditionelle portvine eller moderne portugisiske bordvine. Igennem fem generationer har familien excelleret med en stadig voksende portefølje af absolutte topvine.
Over de seneste årtier har udviklingen fremfor alt været tegnet af den dynamiske, visionære, originalt tænkende og selvlærte vinmager Dirk Niepoort, der i 2023 kunne lade sig hylde med optagelsen i ”Decanter Hall of Fame.” Så er niveauet sat.
I forbindelse med vores opkøb at et større parti af perfekt kældermodnede årgangsportvine har vi skaffet nogle ganske få flasker af denne ikoniske vin. Vi tør godt spå om, at de ikke får lov at stå længe på lageret… Først til mølle!
Nyd den til hygge, desserter med røde bær, mørk chokolade, risalamande samt blåskimmeloste. Servér ved 12-15°C
OBS: Da Vintage Port er ufiltreret, vil vinen udvikle bundfald over tid. Vi anbefaler derfor dekantering før portvinen serveres.
Niepoort Vintage Port 2007 i 3 styk trækasse passer godt til...
Hvordan er Niepoort Vintage Port 2007 i 3 styk trækasse fremstillet?
Niepoort Vintage Port 2007 er skabt på et klassisk Douro-blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Francisca, Tinta Amarela, Sousão og Tinta Roriz (Tempranillo). Druerne håndplukkes fra over 70 år gamle vinstokke, der har rødderne begravet den bedste skiferjord omkring Pinhão og Pisca. Ved at sprede høsten over flere runder, fra september til oktober 2007, har Niepoort sikret, at al frugt plukkes ved optimal modenhed. Herefter følger gæringen med den traditionelle maceration på lagares (lave granitkar), hvor druerne møjsommeligt fodtrædes for at udtrække maksimal farve, smag og elegante tanniner fra skallerne. Gæringsprocessen afbrydes ved tilsætning af druesprit på 77 % alkohol, mens mosten stadig besidder en naturlig sødme med et sukkerindhold på 104 gram pr. liter. Afslutningsvis modner portvinen ca. 2 år på egetræsfade før aftapningen.
Om Niepoort
"Decanter Hall of Fame 2023" – Decanter
“Niepoort is to Vintage Port what Krug is to Champagne.” – James Suckling
"Winegrower of the Year" – Der Feinschmecker
"A genius in the art of producing good wine!" – I Love Douro
"Niepoort is a true pioneer in the modern wine world." – Robert Parker
"Few houses command as much respect for pushing boundaries while maintaining classic elegance." – Vinous
I fem generationer har hollandsk-ejede Niepoort haft deres udsøgte portvine liggende i en tætpakket lodge i hjertet af Vila Nova de Gaia. Efter grundlæggelsen i 1842 levede det historiske hus i mange år en relativt tilbagetrukket og stort set uopdaget tilværelse – ikke mindst i relation til det dominerende engelsksprogede marked. Men en helt ny æra blev indledt, da den levende vinlegende Dirk Niepoort trådte ind i familiefirmaet i 1987 og siden hen endeligt overtog tøjlerne fra sin far, Rolf, i 1997.
Drevet af en for regionen usædvanlig pionerånd, har han med utrættelig dedikation ikke blot løftet familienavnets portvine op i den absolutte verdenselite, men samtidig formået at afsøge nye grænser med henblik på at realisere hidtil uopdagede sider af Dourodalens enorme potentiale.
Vingeniet Dirk Niepoort har naturligt et stærkt fokus på de klassiske portvinstyper, som han excellerer i på et absolut verdensklasseniveau, der for længst har resulteret i flere perfekte 100-point-ratings fra nogle af verdens vigtigste vinanmeldere. Han har sideløbende etableret sig som hjernen bag landets nok mest spændende tørre bordvine – uden tvivl med inspiration hentet fra hans udsøgte samling af personlige favoritvine fra hele verden.
50 hektar "Grade A" vinstokke opkøbt!
Kort tid efter Dirks indtræden i familiehuset opkøbte Niepoort i 1988 og 1989 de to historiske naboejendomme, Quinta de Nápoles og Quinta do Carril, der skråner dramatisk ned mod Tedo-floden. Med opkøbene sikrede Niepoort sig 50 hektar med "Grade A"-vinstokke – Dourodalens absolut fineste og højest klassificerede. I dag råder huset også over Museu dos Lagares i Vale de Mendiz, hvor portvinene laves på traditionel vis under kyndig ledelse af winemaker Nick Delaforce (tidl. Croft og Delaforce). Niepoort har opført et topmoderne, arkitekttegnet vineri ved deres egen Quinta de Nápoles.
Selvom Niepoort historisk set især var berømmet for sine fabelagtige, fadlagrede Tawnies og Colheitas, leverer huset i dag portvine i absolut topkvalitet over hele linjen – fra Ruby til LBV og ikke mindst Vintage Port, der er kendt for sin næsten burgundiske elegance.
I en moderne vinverden, hvor mange store portvinshuse for længst har underlagt sig stordriftsfordele, strømlining og kommerciel standardisering, står Dirk Niepoort tilbage som en herligt original, innovativ og kompromisløst kvalitetssøgende vinmager i Douro-dalen.





