Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025

Frankrig

Frankrig, Loire

14% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
229,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
169,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
95 Point Dorthe Kristine
93 Point Flaskehalsen
93 Point Vinonyme
92 Point Mad og Monopolet

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025

Frankrig

Frankrig, Loire

14% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"95 point. Eftersmagen er lang, ren og mineralsk med et elegant kalket udtryk, som er kendetegnende for de bedste Sancerre-vine." - Dorthe Kristine

"93 point. Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 leverer en klassisk kalket og citrusdrevet Sancerre med flintet mineralitet og sprød syre." - Flaskehalsen

Er vi ved at nå dertil, hvor Sancerre har overhalet bourgogne som verdens mest eftertragtede hvidvin? Vi har haft udsolgt i månedsvis, men nu kan vi igen tilbyde dig Danmarks bedste Sancerre-køb i den perlende, dugfriske årgang 2025.

Loire har gennem de senere år oplevet et kæmpe popularitetsboost. Derfor har vi kæmpet med næb og klør om at få fat i flasker af den nye årgang 2025 fra Patrice Moreux, der igennem 12 generationer har været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs i Sancerre.

Med inspiration fra biodynamikken laver familien Moreux value i verdensklasse og deres Sancerre har senest scoret helt op til 95 points samt topratings fra en række af vinjouranlister!

Cremet fylde. Sitrende kølig mineralitet. Charmerende frugtrigdom... Jep, kvaliteten fra de over 30 år gamle Sauvignon Blanc-vinstokke trodser stadig enhver prislogik.

DK’s klart bedste Sancerre til prisen fra top-terroirs i blandet andet "Cru Chavignol" , men skynd dig… Flaskerne kommer til at gå som varmt brød.

Nyd den til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater og cremede oste. Servér ved 8-12°C

1 fl. pr. stk.
229,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
169,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
95 Point Dorthe Kristine
93 Point Flaskehalsen
93 Point Vinonyme
92 Point Mad og Monopolet

Anmeldelser af Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025

95 Point

Dorthe Kristine

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 er en klassisk Loire-Sauvignon Blanc med masser af friskhed, finesse og kalket mineralitet. Duften byder på hyldeblomst, grønne æbler, grapefrugt og hvid fersken, ledsaget af strejf af nyslået græs og våde sten. I munden fremstår vinen sprød og præcis med en livlig syre, der giver energi uden at overdøve frugten. Den let cremede tekstur skaber flot balance til de friske citrus- og stikkelsbærnoter. Eftersmagen er lang, ren og mineralsk med et elegant kalket udtryk, som er kendetegnende for de bedste Sancerre-vine.
Det er en vin, der ikke forsøger at imponere med muskler, men med præcision – som den velklædte gæst, der får komplimenter uden at bede om dem.

93 Point

Flaskehalsen

En Sancerre med klassisk, stram profil. Nogle Sancerre‑vine lægger sig med det samme i den kalkede og præcise ende af skalaen, og Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 er et skoleeksempel. Udtrykket er lyst, stramt og rent, og den kombinerer citrus, flint og sprød syre på en måde, der føles både klassisk og umiddelbart genkendelig for området. Der er en ren linje i stilen, som gør den oplagt til dem, der søger den helt rene og mineralske Sauvignon Blanc uden afvigelser eller varme kanter.

Citrus, lime og grønne æbler står tydeligt i både duft og smag, og den flintede mineralitet giver en stram og præcis kant, som er typisk for de bedste parceller i Sancerre. Syren er sprød og ren, og den holder vinen skarpt i fokus hele vejen gennem afslutningen. Det er en stil, hvor friskhed og mineralitet arbejder tæt sammen, og hvor frugten aldrig bliver tung eller tropisk.

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 leverer en klassisk kalket og citrusdrevet Sancerre med flintet mineralitet og sprød syre. Den fungerer fremragende til fisk, skaldyr og gedeost, og den har en stil, der gør den til et sikkert valg for dem, der ønsker en ren, stram og mineralsk Sauvignon Blanc fra et af områdets mest pålidelige producenter.

Normalpris: 229,95 kr. – Set til: 169,95 kr.
Supervin
93 Pts – Glimrende

93 Point

Vinonyme

Jeg får helt tankerne mere vestpå, til Muscadet, med denne tydelige bærmekarakter. Men vi er altså i Sancerre, hvor dette tydelige bærmepræg giver masser af dybde, og aromaerne folder sig også rigtigt ud med vildgær, nektarinsaft og hyldeblomst. Den åbner med en cremet tekstur og en intensitet, der fylder munden, mens den friske syre og den kalkede mineralitet holder den energisk. 1 fl. pr. stk. 229,95 / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk. 169,95

92 Point

Mad og Monopolet

2025 Patrice Moreux Sancerre Blanc er en klassisk og elegant Sauvignon Blanc med stor friskhed og finesse. Duften byder på citrus, stikkelsbær, grønne æbler og et strejf af hvide asparges. Smagen er sprød og livlig med frisk frugtsødme, som ligger gemt bag en knivskarp syre, som tit kan opleves for Sancerre. En flot vin, som jeg forudser kommer til at stå på rigtig mange terrasseborde og altaner sommeren over.

93 Point(tidligere årgang)

Vin.connaisseur

Sancerre med klasse! Grapefrugt, stikkelsbær og flint i næsen. Stram og levende med et præcist og kalket udtryk. Typicitet og kvalitet går hånd i hånd – en vin med kant og karakter. ★★★★★ 5/6 stjerner (Value for money)

Hvordan smager Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Patrice Moreux’ 202å Sancerre står krystalklar i glasset med er friskt citrusgrønt skær.... Næsen byder sig flot til med frisk og aromatisk duft af hyldeblomst, friskskårne grønne æbler, saltet grapefrugt og hvid fersken, der åbner op for nyslået græs, solbærbusk og mineralske strejf af våd kalksten… I munden let cremet med en imponerende flot frugtkoncentration og knivskarp balance. Frugten sitrer og vibrerer ganske enkelt uimodståeligt... Det her er Sauvignon Blanc og Sancerre, når det er allermest forfriskende og mineralsk! Skal du have DK’s bedste Sancerre-køb i den dugfriske årgang 2025? Så er det nu! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 passer godt til...

Hvordan er Patrice Moreux Sancerre Blanc 2025 fremstillet?

Vinen er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc fra udvalgte Sancerre-terroirs i Chavignol and Crézancy. Jordbundens kalk og ler samvirker med det kølige, kontinentale klima om at frembringe Sauvignon Blanc med vidunderlige finesse og unik kalket mineralitet. Druerne høstes fra 30 år gamle vinstokke og presses skånsomt i ”pneumatisk” blærepresse. Mosten spontangærer temperaturstyret på cementtank, og vinen aftappes efter flere måneders bærmekontakt.

Om Patrice Moreux

image

Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!

Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.

Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.

Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.

Det var samme Raymond Moreux, der tog den nu afdøde og legendariske Didier Dagueneau i lære... Da Didier efter et par år sagde farvel for at starte sit eget domæne, solgte Raymond ham det flintholdige stykke jord, der siden skulle skænke verden den berømte Cuvée Silex! Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.

Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.

Som supplement til hovedserien fra Patrice Moreux har Arnaud og Julien lanceret en række spændende terroir-orienterede vine, der under navnet ”Corty Artisans” hylder den anden del af vinfamiliens stamtræ.

Domaine Patrice Moreux er først for nyligt opdaget af internationale vinanmeldere, så trods adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast er priserne endnu særdeles attraktive!

Vindata

Vinen kommer fra

Årgang

2025

Indhold

75 cl

Alkohol-%

14 %

Servering

8-12°C

Gemmepotentiale

5-8 år fra høståret

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter