
Rudi Rüttger Pastell Rosé trocken Pfalz 2025
Som en perfekt blanding mellem Provence-rosé og Champagne! Rudi Rüttgers længe udsolgte rosétestvinder, anmelderfavorit og publikums-darling Pastell er landet i sit livs form…
”We are harvesting some excellent qualities here. Unbelievable vintage.”
Vores forventninger har været ekstreme, siden vi i september 2025 modtog ovenstående høstrapport på en email fra dygtige Rudi Rüttger. Og lad os hurtigt bekræfte, at roséens kvalitet er helt og aldeles exceptionel i denne nye årgang.
Champagnedruen Meunier optræder nærmest hjemmevant med rødderne dybt begravet i den mineralrige jord på de kølige kalkstensmarker i det nordligste Pfalz.
”Nothing like a german cool climate rosé grown on limestone: The 2025 vintage impresses with bright freshness and refined charm.” – Rudi Rüttger
Ikke to tyske årgange er ens, og netop 2025 er blandt de bedste, vinmageren har oplevet. Terroirets ganelæskende mineralitet toppes med den mest delikate frugtcharme, vi har haft i glasset. Resultatet er en elegant Provence-farvet, legendarisk jordbærsaftig og slubrende saftig rosé fra Herr Rüttger.
Du har Rudis egen anbefaling og vores unikke smagegaranti på, at Rudis ”Pastell” bliver årets helt store rosé-hit!
En festlig aperitif og en kulørt ledsager til sprøde salater, fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter og tapas. Servér ved 8-10°C
Hvordan smager Rudi Rüttger Pastell Rosé trocken Pfalz 2025?
Pastell 2025 frister med sin brillant sarte laksefarve fra det kølige, duggende glas… Næsen er yderst delikat og liflig med charmerende aromaer af nyudsprungne hybenroser, skovjordbær, rabarber, hvid fersken og pink grapefrugt, der får et ekstra pift af kalket mineralitet fra terroiret... I munden er rosévinen sprød og perlende frisk med lyse saftdryppende sommerbær helt fremme i smagsbilledet. Den krystalklare frugtsmag fortsætter i en lang, elegant vibrerende og smukt balanceret, tørstslukkende finish…. Rudi rules, version 2025! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Rudi Rüttger Pastell Rosé trocken Pfalz 2025 passer godt til...
Hvordan er Rudi Rüttger Pastell Rosé trocken Pfalz 2025 fremstillet?
Rudi Rüttgers Pastell Rosé 2025 er fremstillet på et spændende blend af druerne Schwarzriesling (kendt fra Champagne under synonymet Meunier) og Cabernet Sauvignon. Alle druer håndhøstes fra kølige, kalkholdige vinmarker omkring Neuleiningen i Pfalz. Vinen er lavet i en ren og mineralsk stil med frugtbevarende gæring på ståltank ved kølige 18°C.
Restsukkerindhold: 4,4 g/l (tør)
Syreindhold: 7,2 g/l
Alkohol: 11 %
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad og Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Restsukker
Syreindhold




























