Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

Sandeman Unfiltered LBV 2016

Portugal

Portugal, Douro

20% alk.

75 cl

Sandeman Unfiltered LBV 2016
Sandeman Unfiltered LBV 2016
Sandeman Unfiltered LBV 2016
Sandeman Unfiltered LBV 2016
1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
119,95 DKK
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser

Din rating
17,5 / 20 Point Grandes Escolhas

Sandeman Unfiltered LBV 2016

Portugal

Portugal, Douro

20% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

“The degrees of complexity, colour and structure make the 2016 wines absolutely exceptional.” – Luís Sottomayor, winemaker hos Sandeman

- Sandeman

"100 points. Classic Vintage" - Wine Enthusiast (årgangsrating)

LBV med power som en ægte Vintage portvin fra den historiske 100-points årgang 2016!

Der skal ikke herske et sekunds tvivl om, at kvaliteten i alle druerne hos Sandeman og de øvrige portvinsproducenter i 2016 var på et ubeskriveligt højt niveau. Det får du nu muligheden for at opleve i husets eminente LBV.

Sandeman blev grundlagt helt tilbage i 1790 af den blot 25-årige skotte George Sandeman og har gennem mere end 235 år opbygget et ry som et af portvinens mest ikoniske navne. Særligt berømt er huset for sin sortklædte Don, der siden 1928 har prydet flaskerne og er blevet et af vinverdenens mest genkendelige symboler.

Til deres LBV høster de blandt andet druerne fra de prestigefyldte ejendomme Quinta do Seixo og Quinta do Vau, hvorefter vinen modnes i omkring 4 år på egetræsfade. Det er værd at bemærke, at man herefter tapper portvinen helt uden filtrering for at bevare mest muligt af vinens naturlige struktur og koncentration. Det giver en kraftfuld og kompleks LBV, der besidder et langt større lagringspotentiale end andre LBV’er.

Når der samtidig er tale om en druekvalitet som i 2016, så står du tilbage med en LBV, der et langt stykke hen ad vejen minder mere om en stor Vintage Port.

Nyd den til hygge, desserter med røde bær, mørk chokolade samt blåskimmelost. Servér ved 12-15°C

OBS: Da vinen er ufiltreret, vil den udvikle bundfald over tid. Overvej derfor at dekantere den før servering.

1 fl. pr. stk.
149,95 DKK
BEDSTE PRIS
6 fl. pr. stk.
119,95 DKK
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser

Din rating
17,5 / 20 Point Grandes Escolhas

Anmeldelser af Sandeman Unfiltered LBV 2016

17,5 / 20 Point

Grandes Escolhas

Still closed on the nose—and in that respect quite reminiscent of a Vintage Port—suggesting that it needs time to open up and reveal its true quality. For now, the black fruit is restrained but shows considerable potential. Good volume on the palate, with very fine yet firm and persistent tannins. A wine built to develop over many years.

  • ←
  • →

Hvordan er Sandeman Unfiltered LBV 2016 fremstillet?

Sandeman Porto Late Bottled Vintage 2016 er fremstillet på et klassisk Douro-blend bestående af 43 % Touriga Franca, 29 % Touriga Nacional, 15 % Tinta Roriz, 8 % Tinta Barroca og 5 % Tinto Cão.
Druerne kommer fra de prestigefyldte ejendomme Quinta do Seixo og Quinta do Vau samt fra udvalgte lokale vinavlere i Douro-dalen. Vinen fremstilles på Sandemans ikoniske vingård, Quinta do Seixo, under ledelse af den lige så berømte portvinsmager Luís Sottomayor. Efter en nænsom presning og delvis afstilkning gennemgår druerne maceration og temperaturkontrolleret gæring med traditionel fodtrampning i granitkar, de såkaldte lagares. På det optimale tidspunkt standses gæringen ved tilsætning af druesprit. Efter høsten forbliver vinen i Douro indtil det følgende forår, hvor den transporteres til Vila Nova de Gaia. Her modner portvinen på egetræsfade i en samlet lagringsperiode på cirka 4 år med løbende omstikninger og kvalitetskontrol. De bedste fade udvælges til det endelige blend, som tappes uden filtrering den 8. oktober 2020. Det giver en koncentreret og kompleks LBV med potentiale til yderligere 10-15 års udvikling på flaske.

Om Sandeman

Der er ikke mange vinhuse, der kan prale af at have overlevet Napoleonskrigene, to verdenskrige og mere end 230 års skiftende mad- og vintrends. Sandeman er en af de historiske undtagelser. Naturligt nok berygtede for deres eminente Vintage Ports og Tawny’er, men i lige så høj grad for deres ikoniske, sortklædte Don, der med sin bredskyggede hat og sorte kappe er blevet et af portvinens mest genkendelige symboler. Har du besøgt Porto, har du næsten med garanti også den sortkappede mand trone over Douroflodens berømte havnefront i Vila Nova de Gaia. Her har Sandeman haft sine vinkældre siden 1811, og i dag kan man stadig nyde et glas af husets portvine på terrassen med udsigt til Portos gamle bydel.

Historien om Sandeman begynder i London i 1790, hvor den blot 25-årige skotte George Sandeman med økonomisk hjælp fra sin far grundlagde en vinforretning med speciale i portugisisk portvin og spansk sherry. Allerede i 1805 begyndte Sandeman at brændemærke sine vinfade med sit eget navn som kvalitetsgaranti, hvilket var ret unikt på det tidspunkt.

Men bag den stærke sans for markedsføring gemte sig først og fremmest et portvinshus med tårnhøje kvalitetsambitioner. Gennem generationer opbyggede Sandeman et ry som en af Douro-dalens vigtigste producenter, og særligt i midten af 1900-tallet fremstillede huset nogle af portvinshistoriens mest berømte vine, ifølge portvinsguruen Richard Mayson.

I dag fremstiller Sandeman alt fra White Port og Late Bottled Vintage til eksklusive Tawny Ports med 10, 20, 30 og 40 års fadlagring. Alligevel er det især husets historiske Vintage Ports, der har sikret Sandeman en plads ved det helt store bord af portvinslegender. Årgange som 1945, 1955 og 1963 hører til husets mest berømte bedrifter, men det er faktisk i nyere tids, at huset er blevet tildelt 100 points af Wine Enthusiast for deres Quinta do Seixo Vintage Port 2017.

I hjertet af Douro-dalen finder vi Sandemans vigtigste vingårde, Quinta do Seixo og Quinta do Vau, hvor lokale druesorter dyrkes på stejle, skiferholdige terrasser over Dourofloden. Sandeman overtog Quinta do Vau i 1988 og lancerede senere Vau Vintage Port som en mere frugtdreven og tidligere drikkemoden fortolkning af den klassiske Vintage Port, der normalt kræver årtiers tålmodighed.

Efter en periode med svingende kvalitet i 1970'erne og 1980'erne begyndte et nyt kapitel, da den portugisiske vinkoncern Sogrape overtog Sandeman i 2002. Siden 2007 har den anerkendte ønolog Luís Sottomayor stået i spidsen for koncernens portvinsproduktion og været en central drivkraft bag Sandemans tilbagevenden til storformen. I 2022 blev hans evner anerkendt ved kåringen som ”Fortified Winemaker of the Year” ved International Wine Challenge.

Stilmæssigt udmærker Sandemans moderne Vintage Ports sig ved deres intense frugtkoncentration, kraftfulde tanninstruktur og enorme lagringspotentiale. Men Sandeman mestrer også den mere tilgængelige Vau Vintage og de komplekse, fadlagrede Tawny Ports. Der findes adskillige portvinshuse med stolte og lange traditioner, men kun ganske få kan være med, når Sandeman åbner deres kælderdøre og historiebøger.

Vindata

Vinen kommer fra

Producent

Årgang

2016

Indhold

75 cl

Alkohol-%

20 %

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter

Stregkode

5601083001448
Lignende produkter