







Sandeman Quinta do Seixo Vintage Port 2015 i gaveæske
”2015 Vintage quality: Excellent” – Wine Searcher om Vintage Port
94 points fra Wine Enthusiast og netop på vej ind i sit optimale drikkevindue! Her taler vi virkelig stor ”Single Quinta” Vintage Port fra legendariske Sandeman i den forrygende årgang 2015.
Både Robert Parker og Wine Enthusiast anbefaler i deres anmeldelser, at man lige lader Sandemans ”Quinta do Seixo” ligge i minimum et årti før, man begynder at fornemme den store kompleksitet som portvinen rummer. Vi har heldigvis klaret ventetiden for dig, men vi skal advare om, at vi kun har ganske få flasker på lager…
Sandeman blev grundlagt helt tilbage i 1790 af den blot 25-årige skotte George Sandeman og har gennem mere end 225 år opbygget et ry som et af verdens mest berømte portvinshuse. Det er først fra årgang 2013, at Sandeman for alvor begynder at satse på Single Quinta-portvine fra deres topejendom ”Quinta do Seixo”. Forinden da var det blot sket én gang i deres lange historie, at man frigav Single Quinta Vintage Port.
Alle druer kommer altså fra én og samme ejendom og afspejler på unik vis dens særlige terroir. Her vokser vinstokkene på stejle, skiferholdige skråninger og hele 25 % af druerne til denne særlige aftapning kommer fra mere end 100 år gamle vinstokke!
Efter traditionel fodtrampning i granitkar og omkring 2 års modning på store, gamle egetræsfade blev portvinen tappet på flaske for at fortsætte sin langsomme udvikling. Resultatet er en kraftfuld, kompleks og samtidig flot balanceret Vintage Port, der nu, efter mere end 10 års flaskemodning, begynder at vise den dybde og elegance, som kendetegner stor Vintage Port.
Anbefales til chokolade og modne oste. Eller nyd den som flydende "dessert" efter en dejlig middag. Serveres ved 12-15°C.
Sandeman Quinta do Seixo Vintage Port 2015 i gaveæske passer godt til...
Hvordan er Sandeman Quinta do Seixo Vintage Port 2015 i gaveæske fremstillet?
Sandeman Quinta do Seixo Vintage Port 2013 fremstilles udelukkende af druer fra husets prestigefyldte Quinta do Seixo i hjertet af Douro-dalen. Druerne består af de klassiske portugisiske sorter Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão og Tinta Francisca samt et traditionelt field blend fra de ældste vinmarker. Næsten 30 % af Touriga Nacional-druerne kommer fra mere end 100 år gamle vinstokke, mens de øvrige vinstokke har en gennemsnitsalder omkring 50 år.
Efter en omhyggelig selektering afstilkes og knuses druerne nænsomt, inden de gennemgår en intensiv maceration og gæring i traditionelle granitkar, såkaldte lagares, hvor druerne fodtrampes for at udtrække maksimal farve, smag og tanninstruktur. Gæringen standses ved tilsætning af druesprit, som bevarer vinens naturlige sødme.
Sandeman Quinta do Seixo Vintage Port 2015 fremstilles udelukkende på druer fra husets prestigefyldte Quinta do Seixo i Cima Corgo, Douro-dalen. Druerne består af 40 % Touriga Franca, 28 % Touriga Nacional, 15 % fra gamle, blandede vinmarker (Vinhas Velhas), 12 % Tinta Roriz og 5 % Sousão. Hele 25 % af druerne stammer fra mere end 100 år gamle vinstokke, der bidrager med ekstra koncentration og kompleksitet.
Efter en omhyggelig selektering i både vinmarken og vineriet afstilkes og knuses druerne nænsomt, inden de gennemgår en skånsom maceration og temperaturkontrolleret gæring i traditionelle granitkar, såkaldte lagares, hvor druerne fodtrampes for at udtrække farve, aroma og tanniner. På det optimale tidspunkt standses gæringen ved tilsætning af druesprit, så portvinen bevarer sin naturlige sødme.
Efter høsten forbliver portvinen i Douro-dalen, hvor den omstikkes første gang i løbet af vinteren. Det følgende forår transporteres den til Sandemans historiske kældre i Vila Nova de Gaia, hvor den modner i omkring 2 år på traditionelle, store og gamle egetræsfade, såkaldte balseiros. Undervejs gennemgår vinen løbende omstikninger, analyser og smagninger, inden chefvinmager Luís Sottomayor udvælger det endelige blend.
Om Sandeman

Der er ikke mange vinhuse, der kan prale af at have overlevet Napoleonskrigene, to verdenskrige og mere end 230 års skiftende mad- og vintrends. Sandeman er en af de historiske undtagelser. Naturligt nok berygtede for deres eminente Vintage Ports og Tawny’er, men i lige så høj grad for deres ikoniske, sortklædte Don, der med sin bredskyggede hat og sorte kappe er blevet et af portvinens mest genkendelige symboler. Har du besøgt Porto, har du næsten med garanti også den sortkappede mand trone over Douroflodens berømte havnefront i Vila Nova de Gaia. Her har Sandeman haft sine vinkældre siden 1811, og i dag kan man stadig nyde et glas af husets portvine på terrassen med udsigt til Portos gamle bydel.
Historien om Sandeman begynder i London i 1790, hvor den blot 25-årige skotte George Sandeman med økonomisk hjælp fra sin far grundlagde en vinforretning med speciale i portugisisk portvin og spansk sherry. Allerede i 1805 begyndte Sandeman at brændemærke sine vinfade med sit eget navn som kvalitetsgaranti, hvilket var ret unikt på det tidspunkt.
Men bag den stærke sans for markedsføring gemte sig først og fremmest et portvinshus med tårnhøje kvalitetsambitioner. Gennem generationer opbyggede Sandeman et ry som en af Douro-dalens vigtigste producenter, og særligt i midten af 1900-tallet fremstillede huset nogle af portvinshistoriens mest berømte vine, ifølge portvinsguruen Richard Mayson.
I dag fremstiller Sandeman alt fra White Port og Late Bottled Vintage til eksklusive Tawny Ports med 10, 20, 30 og 40 års fadlagring. Alligevel er det især husets historiske Vintage Ports, der har sikret Sandeman en plads ved det helt store bord af portvinslegender. Årgange som 1945, 1955 og 1963 hører til husets mest berømte bedrifter, men det er faktisk i nyere tids, at huset er blevet tildelt 100 points af Wine Enthusiast for deres Quinta do Seixo Vintage Port 2017.
I hjertet af Douro-dalen finder vi Sandemans vigtigste vingårde, Quinta do Seixo og Quinta do Vau, hvor lokale druesorter dyrkes på stejle, skiferholdige terrasser over Dourofloden. Sandeman overtog Quinta do Vau i 1988 og lancerede senere Vau Vintage Port som en mere frugtdreven og tidligere drikkemoden fortolkning af den klassiske Vintage Port, der normalt kræver årtiers tålmodighed.
Efter en periode med svingende kvalitet i 1970'erne og 1980'erne begyndte et nyt kapitel, da den portugisiske vinkoncern Sogrape overtog Sandeman i 2002. Siden 2007 har den anerkendte ønolog Luís Sottomayor stået i spidsen for koncernens portvinsproduktion og været en central drivkraft bag Sandemans tilbagevenden til storformen. I 2022 blev hans evner anerkendt ved kåringen som ”Fortified Winemaker of the Year” ved International Wine Challenge.
Stilmæssigt udmærker Sandemans moderne Vintage Ports sig ved deres intense frugtkoncentration, kraftfulde tanninstruktur og enorme lagringspotentiale. Men Sandeman mestrer også den mere tilgængelige Vau Vintage og de komplekse, fadlagrede Tawny Ports. Der findes adskillige portvinshuse med stolte og lange traditioner, men kun ganske få kan være med, når Sandeman åbner deres kælderdøre og historiebøger.






