



Sandeman Vau Vintage Port 1999 37,5cl
Vintage Portvin med 27 års kældermodning til regulær kuppris... Skabt af det legendariske portvinshus Sandeman! Her i lækker delevenlig halvflaske!
Sandeman blev grundlagt helt tilbage i 1790 af den blot 25-årige skotte George Sandeman og har gennem mere end to århundreder været synonym med portvin i verdensklasse. I 1997 beslutter huset imidlertid at gå en ny vej med lanceringen af "Vau" Vintage. Internt havde man nemlig bemærket, at mange portvinselskere åbnede deres kostbare Vintage Ports længe før, de havde nået deres fulde potentiale. Derfor satte man sig for at skabe en Vintage Port, der kunne nydes langt tidligere end husets klassiske, tanninrige udgaver.
”Vau” Vintage er opkaldt efter Sandemans historiske vingård ”Quinta do Vau” i Douro-dalens prestigefyldte område Cima Corgo. Sandeman havde overtaget ejendommen i 1988 og her fandt man ud af, at Touriga Franca-druen var nøglen til en ny og mere imødekommende portvinsstil.
Man har dog sidenhen bemærket, at "Vau" Vintage Port også lagrer utrolig godt og her næsten tre årtier efter høsten står den snorlige i glasset med komplekse nuancer af tørrede kirsebær, blommer, chokolade, kaffe, karamel og varme krydderier.
En enestående mulighed for at smage Sandemans banebrydende Vau Vintage i en perfekt drikkemoden årgang fra 1999. Toprated adskillige gange af blandt andet Jamie Goode, der lover "Delicious stuff"
Nyd den til hygge, desserter med røde bær, mørk chokolade samt blåskimmelost. Servér ved 14-17°C
Sandeman Vau Vintage Port 1999 37,5cl passer godt til...
Hvordan er Sandeman Vau Vintage Port 1999 37,5cl fremstillet?
Sandeman Vau Vintage Port 1999 er fremstillet på de klassiske portugisiske druesorter Touriga Franca, Touriga Nacional og Tinta Roriz. Udgangspunktet er druer fra Sandemans højt klassificerede Quinta do Vau i Douro-dalen, som suppleres med nøje udvalgte vine fra andre førsteklasses vingårde. Efter høsten gennemgår druerne en temperaturkontrolleret gæring i ståltanke og traditionelle presningskar. Under gæringen udtrækkes farve, aroma og tanniner fra drueskallerne, inden processen standses ved tilsætning af druesprit. Dermed bevares en del af druernes naturlige sødme, samtidig med at portvinen opnår sin karakteristiske koncentration og alkoholstyrke.
De udvalgte vine transporteres til Sandemans kældre i Vila Nova de Gaia, hvor de modner i omkring to år på store, brugte egetræsfade. Efter den anden vinter sammensættes det endelige blend. Herfra har portvinen fortsat sin langsomme udvikling på flaske i kølige kældre.
Om Sandeman

Der er ikke mange vinhuse, der kan prale af at have overlevet Napoleonskrigene, to verdenskrige og mere end 230 års skiftende mad- og vintrends. Sandeman er en af de historiske undtagelser. Naturligt nok berygtede for deres eminente Vintage Ports og Tawny’er, men i lige så høj grad for deres ikoniske, sortklædte Don, der med sin bredskyggede hat og sorte kappe er blevet et af portvinens mest genkendelige symboler. Har du besøgt Porto, har du næsten med garanti også den sortkappede mand trone over Douroflodens berømte havnefront i Vila Nova de Gaia. Her har Sandeman haft sine vinkældre siden 1811, og i dag kan man stadig nyde et glas af husets portvine på terrassen med udsigt til Portos gamle bydel.
Historien om Sandeman begynder i London i 1790, hvor den blot 25-årige skotte George Sandeman med økonomisk hjælp fra sin far grundlagde en vinforretning med speciale i portugisisk portvin og spansk sherry. Allerede i 1805 begyndte Sandeman at brændemærke sine vinfade med sit eget navn som kvalitetsgaranti, hvilket var ret unikt på det tidspunkt.
Men bag den stærke sans for markedsføring gemte sig først og fremmest et portvinshus med tårnhøje kvalitetsambitioner. Gennem generationer opbyggede Sandeman et ry som en af Douro-dalens vigtigste producenter, og særligt i midten af 1900-tallet fremstillede huset nogle af portvinshistoriens mest berømte vine, ifølge portvinsguruen Richard Mayson.
I dag fremstiller Sandeman alt fra White Port og Late Bottled Vintage til eksklusive Tawny Ports med 10, 20, 30 og 40 års fadlagring. Alligevel er det især husets historiske Vintage Ports, der har sikret Sandeman en plads ved det helt store bord af portvinslegender. Årgange som 1945, 1955 og 1963 hører til husets mest berømte bedrifter, men det er faktisk i nyere tids, at huset er blevet tildelt 100 points af Wine Enthusiast for deres Quinta do Seixo Vintage Port 2017.
I hjertet af Douro-dalen finder vi Sandemans vigtigste vingårde, Quinta do Seixo og Quinta do Vau, hvor lokale druesorter dyrkes på stejle, skiferholdige terrasser over Dourofloden. Sandeman overtog Quinta do Vau i 1988 og lancerede senere Vau Vintage Port som en mere frugtdreven og tidligere drikkemoden fortolkning af den klassiske Vintage Port, der normalt kræver årtiers tålmodighed.
Efter en periode med svingende kvalitet i 1970'erne og 1980'erne begyndte et nyt kapitel, da den portugisiske vinkoncern Sogrape overtog Sandeman i 2002. Siden 2007 har den anerkendte ønolog Luís Sottomayor stået i spidsen for koncernens portvinsproduktion og været en central drivkraft bag Sandemans tilbagevenden til storformen. I 2022 blev hans evner anerkendt ved kåringen som ”Fortified Winemaker of the Year” ved International Wine Challenge.
Stilmæssigt udmærker Sandemans moderne Vintage Ports sig ved deres intense frugtkoncentration, kraftfulde tanninstruktur og enorme lagringspotentiale. Men Sandeman mestrer også den mere tilgængelige Vau Vintage og de komplekse, fadlagrede Tawny Ports. Der findes adskillige portvinshuse med stolte og lange traditioner, men kun ganske få kan være med, når Sandeman åbner deres kælderdøre og historiebøger.





