





Sandeman Vintage Port 1975 Magnum i trækasse
Wow… Nu har du chancen for at få 51 år gammel Vintage Port i kælderen fra det historiske vinhus Sandeman. Som om, det ikke var sjældent nok i forvejen, så kan du endda få en perfekt opbevaret magnumflaske, så der er nok til hele portvinsklubben eller dine festgæster.
Gennem vores store portvinsopkøb har vi fået fingrene i 7 flasker som du kan købe til en helt vanvittig skarp pris. Og her 51 år efter høsten er Sandemans pragteksemplar gået ind i sin helt optimale drikkemodne fase.
Faktisk var 1975 et tumultarisk år i Portugal, hvor man netop havde gennemgået en revolution og afskaffelse af et 50 år langt diktatur. Samtidig skriver 1975 sig ind i historiebøgerne som den første årgang, hvor Vintage Port skal aftappes i Portugal frem for at blive eksporteret på fade til aftapning i udlandet.
Sandeman er et af de helt store ikoner inden for Portvin og blev grundlagt tilbage i 1790 af den blot 25-årige skotte George Sandema. Gennem mere end to århundreder har de været synonym med portvin i verdensklasse og huset har opbygget et imponerende ry for sine lagringsværdige Vintage Ports, der i de bedste årgange kan udvikle sig gennem generationer.
Årgang 1975 er et perfekt bevis på dette og Portvinen har også tidligere imponeret den danske portvinsanmelder ved Vinhulen.dk, der kvitterer med hele 95 point og beskriver den som en stærk udgave fra 1975.
Og så er der magnumformatet! Man har jo længe inden for vinverdenen anbefalet, at de større flasker som magnum og dobbeltmagnum lagrer bedre end de almindelige 75 CL flasker, da iltpåvirkningen er lavere. Disse flasker er bare mere sjældne at få fat på, hvilket gør dette kup så meget desto mere spektakulært.
Det her er den oplagte gave til portvinssamleren, en fødselar fra 1975 eller bare som den helt store showstopper ved en særlig middag. God fornøjelse!
…
Nyd den til hygge, desserter med røde bær, mørk chokolade samt blåskimmelost. Servér ved 14-17°C
Sandeman Vintage Port 1975 Magnum i trækasse passer godt til...
Hvordan er Sandeman Vintage Port 1975 Magnum i trækasse fremstillet?
Sandeman Vintage Port 1975 er skabt på traditionelle portugisiske rødvinsdruer fra Douro-dalens stejle, skiferholdige vinmarker. Druerne høstes i efteråret 1975, hvor høsten ifølge Sandemans historiske optegnelser finder sted under ideelle forhold. Årgangen bliver dog lettere og mere elegant i stilen end de mest koncentrerede Vintage Port-årgange.
Vinen fremstilles efter den traditionelle portvinsmetode, hvor druerne gæres med intensiv skindkontakt for at udtrække farve, aroma og tanniner. Gæringen standses ved tilsætning af druesprit, så en del af druernes naturlige sukker bevares, og vinen opnår sin karakteristiske sødme og alkoholstyrke på 21 %. Efter vinifikationen modner portvinen i en kortere periode på træfade, typisk omkring to år, inden den aftappes til den lange flaskelagring.
Om Sandeman

Der er ikke mange vinhuse, der kan prale af at have overlevet Napoleonskrigene, to verdenskrige og mere end 230 års skiftende mad- og vintrends. Sandeman er en af de historiske undtagelser. Naturligt nok berygtede for deres eminente Vintage Ports og Tawny’er, men i lige så høj grad for deres ikoniske, sortklædte Don, der med sin bredskyggede hat og sorte kappe er blevet et af portvinens mest genkendelige symboler. Har du besøgt Porto, har du næsten med garanti også den sortkappede mand trone over Douroflodens berømte havnefront i Vila Nova de Gaia. Her har Sandeman haft sine vinkældre siden 1811, og i dag kan man stadig nyde et glas af husets portvine på terrassen med udsigt til Portos gamle bydel.
Historien om Sandeman begynder i London i 1790, hvor den blot 25-årige skotte George Sandeman med økonomisk hjælp fra sin far grundlagde en vinforretning med speciale i portugisisk portvin og spansk sherry. Allerede i 1805 begyndte Sandeman at brændemærke sine vinfade med sit eget navn som kvalitetsgaranti, hvilket var ret unikt på det tidspunkt.
Men bag den stærke sans for markedsføring gemte sig først og fremmest et portvinshus med tårnhøje kvalitetsambitioner. Gennem generationer opbyggede Sandeman et ry som en af Douro-dalens vigtigste producenter, og særligt i midten af 1900-tallet fremstillede huset nogle af portvinshistoriens mest berømte vine, ifølge portvinsguruen Richard Mayson.
I dag fremstiller Sandeman alt fra White Port og Late Bottled Vintage til eksklusive Tawny Ports med 10, 20, 30 og 40 års fadlagring. Alligevel er det især husets historiske Vintage Ports, der har sikret Sandeman en plads ved det helt store bord af portvinslegender. Årgange som 1945, 1955 og 1963 hører til husets mest berømte bedrifter, men det er faktisk i nyere tids, at huset er blevet tildelt 100 points af Wine Enthusiast for deres Quinta do Seixo Vintage Port 2017.
I hjertet af Douro-dalen finder vi Sandemans vigtigste vingårde, Quinta do Seixo og Quinta do Vau, hvor lokale druesorter dyrkes på stejle, skiferholdige terrasser over Dourofloden. Sandeman overtog Quinta do Vau i 1988 og lancerede senere Vau Vintage Port som en mere frugtdreven og tidligere drikkemoden fortolkning af den klassiske Vintage Port, der normalt kræver årtiers tålmodighed.
Efter en periode med svingende kvalitet i 1970'erne og 1980'erne begyndte et nyt kapitel, da den portugisiske vinkoncern Sogrape overtog Sandeman i 2002. Siden 2007 har den anerkendte ønolog Luís Sottomayor stået i spidsen for koncernens portvinsproduktion og været en central drivkraft bag Sandemans tilbagevenden til storformen. I 2022 blev hans evner anerkendt ved kåringen som ”Fortified Winemaker of the Year” ved International Wine Challenge.
Stilmæssigt udmærker Sandemans moderne Vintage Ports sig ved deres intense frugtkoncentration, kraftfulde tanninstruktur og enorme lagringspotentiale. Men Sandeman mestrer også den mere tilgængelige Vau Vintage og de komplekse, fadlagrede Tawny Ports. Der findes adskillige portvinshuse med stolte og lange traditioner, men kun ganske få kan være med, når Sandeman åbner deres kælderdøre og historiebøger.






