





Taylor's Terra de Feita Vintage Port 2005 i 6 styks trækasse
Single Quinta Terra Feita 2005 – en af blot 8 udgivelser i historien!
En Vintage Port, som Taylor's kun vælger at fremstille i særligt udvalgte årgange. Med blot 8 udgivelser er der tale om en vaskeægte sjældenhed – og nu har vi fået fingrene i et yderst begrænset parti fra 2005, der har tilbragt mere end to årtier med at udvikle sin imponerende kompleksitet!
“The harvesting weather could not have been better.” – Decanter, Vintage Summary
Optimale høstbetingelser og druer fra en af Douros mest anerkendte quintaer! Her får du en sjælden mulighed for at smage et stykke ægte portvinshistorie fra et af verdens mest prestigefyldte portvinshuse.
Quinta de Terra Feita er nemlig ikke en hvilken som helst vingård. Som en af de helt centrale ejendomme bag Taylor's verdensberømte Vintage Port har quintaen gennem generationer leveret druer til nogle af husets mest eftertragtede vine. Allerede i 1757 blev dele af ejendommens historiske vinmarker anerkendt med den prestigefyldte Feitoria-status. Taylor's understreger selv quintaens enorme betydning:
“Recognised as a source of the very finest Ports since the origins of the Port trade.” – Taylor's
“The wines of the beautiful old property of Terra Feita are an essential component of the Taylor Vintage Port blend.” – Taylor's
Efter mere end 20 års udvikling viser Terra Feita 2005 nu sin imponerende modne karakter! Intense aromaer af solbær og mørke kirsebær smelter sammen med fine krydderurter, chokolade og komplekse modne nuancer. Kraftfuld og koncentreret, men samtidig med en flot afrundet struktur, hvor alderens elegance for alvor begynder at komme til udtryk.
Nyd vinen til blåskimmelost, ristede valnødder og mørk chokolade – eller som det naturlige midtpunkt på en aften, der skal stå i portvinens tegn!
OBS: Da Vintage Port er ufiltreret, vil vinen udvikle bundfald over tid. Vi anbefaler derfor dekantering før portvinen serveres.
Hvordan smager Taylor's Terra de Feita Vintage Port 2005 i 6 styks trækasse?
Kraftfuld, intens og med en imponerende koncentration! Taylor's Quinta de Terra Feita Vintage Port 2005 står i glasset med en dyb, næsten uigennemtrængelig farve, der stadig vidner om vinens store intensitet. Duften er pakket med mørke kirsebær og solbær, som får selskab af friske strejf af mynte og aromatiske krydderurter. Efter mere end 20 års udvikling begynder mere modne nuancer af kaffe og tørrede blade at blande sig med den koncentrerede frugt og give ekstra kompleksitet. I munden viser vinen sin store fylde med en rig, næsten cremet tekstur, hvor mørke bær smelter sammen med lakrids og chokolade. Tanninerne er stadig kraftfulde, men flot integrerede. Afslutningen er lang og intens med en eksplosion af mørk bærfrugt og varme krydderier.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Taylor's Terra de Feita Vintage Port 2005 i 6 styks trækasse passer godt til...
Hvordan er Taylor's Terra de Feita Vintage Port 2005 i 6 styks trækasse fremstillet?
Taylor’s Quinta de Terra Feita Vintage Port 2005 er en Single Quinta Vintage, fremstillet udelukkende på druer fra Quinta de Terra Feita i Douro-dalen. Årgangen var præget af en usædvanlig tørke, der resulterede i små druer med stor koncentration. Fra midten af maj til begyndelsen af september faldt der stort set ingen regn, men en tiltrængt omgang nedbør kort før høsten hjalp druerne gennem den sidste modning og bidrog til en flot balance. I kælderen fremstilles vinen efter klassiske portvinsprincipper, hvor druerne gæres med skallerne for at udtrække farve, aroma og tannin. Undervejs afbrydes gæringen ved tilsætning af druesprit på omkring 77 % alkohol, så druernes naturlige sødme bevares, og alkoholprocenten bringes op omkring 20 %. Herefter får vinen en kort modning på træ, inden den tappes på flaske, hvor den langsomme udvikling fortsætter gennem årene.
Om Taylors Port
“This is a company that was founded back in 1692 and we are fortunate to have remained a family business ever since...” – Adrian Bridge, CEO, Taylor's
Et af verdens ældste portvinshuse – og fortsat familieejet efter mere end 330 år!
En historie, der næsten kunne fortsætte i det uendelige. Og et CV, der er mindst lige så imponerende! Stribevis af magiske 100-pointanmeldelser fra verdens førende vinkritikere giver hurtigt et indblik i, hvorfor netop Taylor's har indtaget en helt særlig plads i toppen af portvinspyramiden.
Historien starter tilbage i 1692, hvor den engelske vinhandler Job Bearsley ankommer til Portugal og lægger grundstenen til det, der i dag er et af verdens mest prestigefyldte portvinshuse. I 1744 skriver familien historie, da de som de første britiske portvinshandlere erhverver deres egen ejendom i Douro. Senere kommer Joseph Taylor, John Fladgate og Yeatman-familien til og er med til at forme det Taylor's, vi kender i dag.
“This house must certainly be the Latour of Portugal.” – Robert Parker
En sammenligning med et af Bordeaux' mest ikoniske vinslotte siger ikke så lidt om den status, Taylor's har opnået!
Men den enorme succes er bestemt ikke kommet af sig selv. Et af de helt store vendepunkter finder sted i 1893, hvor Taylor's erhverver den legendariske Quinta de Vargellas i Douro Superior.
En ejendom med et terroir og et kvalitetsniveau, der har været helt afgørende for husets succes. Vargellas udgør en central del af rygraden i Taylor's ikoniske Vintage Port, men leverer også druerne til den ekstremt eftertragtede Taylor's Quinta de Vargellas Vinha Velha Vintage Port – fremstillet af druer fra ejendommens ældste vinstokke og belønnet med de magiske 100 point af Robert Parker's Wine Advocate så sent som i årgang 2017!
Og Vargellas står ikke alene. Taylor's råder over tre af Douros mest anerkendte vingårdsejendomme – Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco – der alle fremhæves af huset med den prestigefyldte A-klassifikation, den højeste i Douros officielle klassifikationssystem.
Det er netop her, en stor del af hemmeligheden bag Taylor's succes skal findes. Tre exceptionelle ejendomme med hver deres særpræg, der tilsammen giver huset mulighed for at skabe Vintage Ports med en imponerende kombination af koncentration, struktur, elegance og et nærmest legendarisk lagringspotentiale.
Mere end 330 års erfaring, nogle af Douros mest eftertragtede vinmarker og en kvalitet, der igen og igen har sendt verdens førende anmeldere helt op i pointskalaens top. Det er fundamentet bag Taylor's – et familieejet portvinshus, der fortsat hører til blandt de absolut største navne i portvinens verden.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode









