





Taylors Vintage Port 2016 i 6 styk trækasse
En ren magtdemonstration! Et sandt bombardement af topanmeldelser, der endnu en gang understreger Taylor’s position på den internationale vinscene. En position helt oppe blandt verdens absolut største vinshuse!
Taylor’s Vintage Port 2016 er intet mindre end en sensation. En vin, der samler mere end 330 års vinhistorie, erfaring og kompromisløst håndværk i én enkelt flaske. Og resultatet? En af de mest imponerende Vintage Ports fra den legendariske producent!
Men lad os lige sætte de magiske 100 point fra James Suckling i perspektiv…
Kun TO Vintage Ports fra årgang 2016 har opnået den perfekte score hos James Suckling! Den ene kan findes på det danske marked til priser helt op mod 15.000 kr. pr. flaske!
Den anden står du med muligheden for at sikre dig lige her…
Det er ikke hver dag, man får chancen for at opleve portvin i denne liga. Og det mest fantastiske? Taylor’s 2016 har allerede nu, blot 10 år inde i sin levetid, udviklet en imponerende kompleksitet, hvor intens mørk frugt, silkebløde tanniner og en næsten uendelig eftersmag går op i en højere enhed.
James Suckling fremhæver selv, hvor fantastisk vinen allerede smager nu. Og med årtiers udviklingspotentiale foran sig er det svært ikke at blive begejstret!
Det her er en af de flasker, enhver portvinsentusiast bør opleve mindst én gang i livet!
Nyd den ved 16-18 °C, gerne i selskab med en intens blåskimmelost, mørk chokolade eller blot et godt glas i ro og mag, hvor vinens enorme kompleksitet får lov til at tale for sig selv.
OBS: Da Vintage Port er ufiltreret, vil vinen udvikle bundfald over tid. Vi anbefaler derfor dekantering før portvinen serveres.
Hvordan smager Taylors Vintage Port 2016 i 6 styk trækasse?
Elegance frem for rå kraft! Det er netop den imponerende finesse, der gør Taylor's Vintage Port 2016 til noget helt særligt. Allerede i duften fornemmer man en fantastisk friskhed, hvor saftige hindbær, mørke skovbær og modne blommer møder et parfumeret strejf af viol. Fine nuancer af cedertræ, vilde krydderurter og den karakteristiske balsamiske fornemmelse giver en spændende dybde, mens antydninger af lakrids og mørk chokolade begynder at afsløre vinens udvikling. I glasset står vinen stadig med en imponerende dyb og koncentreret farve, og på tungen folder den for alvor sin storhed ud. En rig og intens frugtsødme breder sig elegant i munden, men uden på noget tidspunkt at virke tung. Den levende syre giver et flot løft, mens de silkebløde tanniner smyger sig omkring den koncentrerede frugt. En Vintage Port med imponerende præcision, harmoni og en lang, elegant afslutning.
Taylors Vintage Port 2016 i 6 styk trækasse passer godt til...
Hvordan er Taylors Vintage Port 2016 i 6 styk trækasse fremstillet?
Taylor’s Vintage Port 2016 er skabt på druer fra husets prestigefyldte quintaer i Douro – Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Høsten begyndte den 17. september på Vargellas, mens de øvrige ejendomme fulgte den 23. og 26. september. En længere gæring med skånsom ekstraktion af farve, aromaer og tanniner bidrog til at skabe en Vintage Port med imponerende koncentration, men samtidig en flot tilgængelighed. Under vinifikationen standses gæringen ved tilsætning af druesprit, så en del af druernes naturlige sukker bevares, mens alkoholprocenten bringes op på omkring 20 %. Herefter udvælger Taylor’s de fineste vine, som modner i omkring 2 år på egetræsfade, inden det endelige Vintage-blend sammensættes og tappes på flaske, hvor vinen kan fortsætte sin udvikling gennem årtier.
Om Taylors Port
“This is a company that was founded back in 1692 and we are fortunate to have remained a family business ever since...” – Adrian Bridge, CEO, Taylor's
Et af verdens ældste portvinshuse – og fortsat familieejet efter mere end 330 år!
En historie, der næsten kunne fortsætte i det uendelige. Og et CV, der er mindst lige så imponerende! Stribevis af magiske 100-pointanmeldelser fra verdens førende vinkritikere giver hurtigt et indblik i, hvorfor netop Taylor's har indtaget en helt særlig plads i toppen af portvinspyramiden.
Historien starter tilbage i 1692, hvor den engelske vinhandler Job Bearsley ankommer til Portugal og lægger grundstenen til det, der i dag er et af verdens mest prestigefyldte portvinshuse. I 1744 skriver familien historie, da de som de første britiske portvinshandlere erhverver deres egen ejendom i Douro. Senere kommer Joseph Taylor, John Fladgate og Yeatman-familien til og er med til at forme det Taylor's, vi kender i dag.
“This house must certainly be the Latour of Portugal.” – Robert Parker
En sammenligning med et af Bordeaux' mest ikoniske vinslotte siger ikke så lidt om den status, Taylor's har opnået!
Men den enorme succes er bestemt ikke kommet af sig selv. Et af de helt store vendepunkter finder sted i 1893, hvor Taylor's erhverver den legendariske Quinta de Vargellas i Douro Superior.
En ejendom med et terroir og et kvalitetsniveau, der har været helt afgørende for husets succes. Vargellas udgør en central del af rygraden i Taylor's ikoniske Vintage Port, men leverer også druerne til den ekstremt eftertragtede Taylor's Quinta de Vargellas Vinha Velha Vintage Port – fremstillet af druer fra ejendommens ældste vinstokke og belønnet med de magiske 100 point af Robert Parker's Wine Advocate så sent som i årgang 2017!
Og Vargellas står ikke alene. Taylor's råder over tre af Douros mest anerkendte vingårdsejendomme – Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco – der alle fremhæves af huset med den prestigefyldte A-klassifikation, den højeste i Douros officielle klassifikationssystem.
Det er netop her, en stor del af hemmeligheden bag Taylor's succes skal findes. Tre exceptionelle ejendomme med hver deres særpræg, der tilsammen giver huset mulighed for at skabe Vintage Ports med en imponerende kombination af koncentration, struktur, elegance og et nærmest legendarisk lagringspotentiale.
Mere end 330 års erfaring, nogle af Douros mest eftertragtede vinmarker og en kvalitet, der igen og igen har sendt verdens førende anmeldere helt op i pointskalaens top. Det er fundamentet bag Taylor's – et familieejet portvinshus, der fortsat hører til blandt de absolut største navne i portvinens verden.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode









